Povel Rasmussen og Birte Berthelsdatter i Nørre Næraa

Kongen er sindssyg og turer rundt i København om natten med luderen Støvlet-Kathrine. Hans meget unge dronning kærester med Struensee, kongens betroede livlæge. Bønder og husmænd bliver straffet med træhest, hundehul og halsjern, og er stavnsbundne til det gods, de er født under. Og som de tilhører. Godsejerne og deres fogeder har hånds- og halsret over fæstebønderne, både mand og kone, og fattigdom hersker overalt på landet. Der er ingen fattighjælp, folk må klare sig som de bedst kan. Sådan er tiden, som Birte og Povel fødes ind i. De lever deres liv på det flade Nordfyn, i landsbyen Nørre Nærå, som hører under Kørup Gods.

"Hun mærker noget koldt mod sit lår. Mærker efter om dynen er gledet af. Det er Rasmus. Det er Rasmus der er kold. Det er Rasmus der ligger kold mod hendes lår. Hun skriger og skriger. Holder om Rasmus som ikke er. Råber hans navn. Ryster ham. Kryster ham. Tanke eksisterer ikke. Tyk sort tomhed.

Povel kommer hjem til middagsmad. Han skulle have haft saltsild, fedtemad og øl. Birte sidder i skorstenskrogen. I skødet ligger Rasmus som ikke er.”